Home Lauget Historie

Historie

Humlum fiskeleje.


Firmaet Sørensen, Oddesund nord havde leveret grus og sand til Oddesund broen, og da broen var færdig og indviget d. 15. maj 1938 manglede han stadig grus og sand. Sørensen købte af Jeppe Jepsen, retten i 25 år til at harpe grus i hele området omkring den nuværende havn, og nord på til den lille plantage.

I starten var det simple redskaber, men snart kom der virkelig gang i grusværket. Der blev lagt strøm ind, i form af en transformator på pladsen, der blev udlagt tipvognsskinner, der var flytbare, og frem for alt blev der støbt en silo helt ude ved fjorden. Under siloen i hele dens længde var der en tunnel, denne tunnel er der stadig, men dækket af sand. Øverst på siloen var der et el-spil, til at trække tipvognene på siloen, der var inddelt i flere rum afhængig af grus størrelsen. På pladsen var der også kontor og værksted. Ved den sydlige ende af siloen tæt op mod siloen gravede firmaet i 1942 en rende gennem stranden ud til fjorden for at skibe kunne lægge tæt til siloen og via et transportsystem fra tunnelen føre grus til skibet. Det blev nu ikke den store succes, men indsejling var der da. Der var vist kun et skib der blev lastet på denne måde. Det med at grave gennem stranden, var under normale forhold ikke tilladt, uden ansøgning og tilladelse fra Kyst-inspektoratet, men under krigen gjorde man som man ville, myndighederne var man ligeglade med. Da Tyskerne besatte Danmark i 1940 havde de med sig en organisation, Todt, som tog sig af at planlægge og bygning af fæstningsanlæg, samt fremskaffe materiale.

Organisation Todt, havde navn efter en tysk ingeniør Fritz Todt, han var en genial planlægger og konstruktør og havde til opgave at bygge fæstninger og havne til krigsformål. Han sorterede direkte under Hitler. Desværre omkom han ved et flystyrt i 1942, han havde få dage i forvejen fortalt Hitler, at han ville tabe krigen. Hitler havde en god ven der var arkitekt, han hed Albert Speer, han var indenrigsminister. Organisation Todt kom under hans vinger. Denne organisation kom til Danmark. En afdeling var også her i Humlum, nemlig i huset Østerbrogade 7, her boede den lokale politibetjent og hans kone, der bestyrede organisation Todt, der skulle levere grus og sand til de festningsværker, som tyskerne byggede her i området, men først efter at han havde fået besked fra danske myndigheder om, at han skulle levere grus og sand til tyskerne. Efter krigen blev han anklaget for værnemager, men kunne fremlægge papir på at han skulle levere grus og sand, men blev frikendt.

Pladsen var i øvrigt udstyret med kontor og et stort smedeværksted. Sørensen førte sig frem med stor flot bil, det gjorde hans to piger også, i stor åben sportsvogn, benzin var ingen problem, han arbejdede jo for tyskerne.

Vejen mod havnen blev belagt med cement, og det var meningen at resten af vejen også skulle belægges, men det nåede man ikke. I starten af havnen, var der ikke gravet igennem til indre havn det kom først senere. Grusværket skulle stadig køre grus væk. Grusværket overgik senere til et firma i Odense der hed MUS. ” Stenko Odense ” .

I 1947 var fisker Kaj Emil Jensen, initiativtager til at få lavet en havn. Han rejste sammen med Magnus Jørgensen til København for at tale med ministeriet om lov til at lave en havn, om de var særligt gode til at forhandle og fremlægge deres problemer, med de tab der var, ved at skibene ikke havde læ, når de lå for svaj i bugten, ved jeg ikke, men resultatet var, at den aftale fik de. Den aftale må vel være et eller andet sted. Der blev indgået en aftale med grus firmaet, som nu hed Stenko Odensen, om at de skulle rense indsejlingen op, hvert år mod en betaling på 2 % af den landed fiskemængdes værdi. Havnen blev etableret kort tid efter.

Senere overtog Niels Sørensen Humlum og farvehandler Neergård Struer, grusværk.

Det var Sørensen der var daglig leder af grusværket, og der blev kørt grus næsten i døgndrift. Niels Sørensen tog ikke hensyn til, at man ikke måtte grave grus udenfor stranden, han fandt ud af, at der nord for siloen og ud i fjorden, var meget grus, hvad gør man så, ja en gravemaskine blev kørt ud og så gik gravningen i gang. Der blev gravet et hul i 10 m. dybde ud til begge sider, der var store mængder af grus, der blev hentet op, det gik ud over næsset ved indsejlingen til havnen. Men det betød også at fjorden fik lettere adgang til yderlig at erodere kysten ud fra fiskernes redskabs huse. Neergård kom af og til, for at høre om der blev solgt noget grus, det mente Sørensen ikke, det var en meget dårlig forretning. Det troede Neergård nu ikke rigtig på. En dag sagde han til Sørensen, at han ville rejse på ferie i 8 dage. Det gjorde han imidlertid ikke, men i stedet for kontrollerede han hvad der blev kørt af grus. Han blev selvfølgelig meget overrasket da han opdagede, at der kørte den ene bil efter den anden med grus fra lejet. Da de 8 dage var gået, kom han igen til Sørensen, for at høre om det stadig var sløjt med salget. Sørensen havde ikke ændret på, hvad han tidligere havde sagt, det var stadig dårligt. Nu oplyste Neergård, at han ikke havde været på ferie, men kontrolleret hvad der blev kørt væk. Det var jo en meget alvorlig sag, det var svindel og bedrageri i højeste grad. For at undgå retssag måtte Sørensen tage lån i huset, for at betale det Neergård forlangte, og kompagniskabet blev selvfølgelig ophævet. Dermed ophørte arbejdet i grusgraven.

Huset der nu ligger her på havnen, er oprindeligt bygget af fiskehandler Vilhelm Laursen, Klostergård. Vilhelm indrettede huset med kontor i den ene ende og et rum til behandling af fisk i den anden ende. Kontoret var også udstyret med en sofa, så der var mulighed for at få en lur eller at tilbringe natten, når der var travlhed og arbejdet skulle påbegyndes tidligt om morgenen. Huset er opført omkring 1922-23, men et helt andet sted, nemlig på den anden side af vejen over for strandhuset. Her lå huset mellem det tredje sydligste fiskerhus og et røgeri, hvor af der nu kun er soklen tilbage. Vilhelm havde en bil måske en ford eller chevrolet med et lille lad til fiskekasser, der var åben fra føresædet til ladet. Vilhelm var noget af en vild krabat, når han kørte, kunne han styre med benene og samtidig ordne noget ved fiskekasserne på ladet. Det er så gået fremad lige siden, hvor havnen består af ca. 150 lystsejlere og fritids fiskere og der kommer stadig nye tiltag.