Home Lauget Referat

Referat af generalforsamling d. 29/4-2017

Generalforsamlingen blev afholdt på terrassen, Humlum camping.

Fremmødt var 37 deltager.

Formand Per Mogensen bød velkommen, hvorefter der blev valgt en dirigent.

Dagsorden som følger:

  1. Velkomst, samt val af dirigent – Poul Holt, som kunne konstatere at generalforsamlingen var indvarslet korrekt.

  2. Valg af stemmetællere: Bodil Mogensen, Bente Holt

  1. Formandens beretning:

Siden sidste generalforsamling, har vi ikke haft nogle store projekter,

Der er igen i år blevet udgravet i indsejlingen, og ved den gamle bro mellem inder og yderhavn, der er også i år blevet gravet i midten af bassinet, i håb om at få fjernet den top der er der.

Sidste år blev mastekranen også renoveret, den blev forlænget så det er blevet lettere at sætte mast på de stører sejlbåde og i samme forbindelse er der kommet et nyt og større spil på kranen,

Den indkøbte pumpe og højtryksrenser har fået sin plads i højre side af toilet bygningen på havnen, og er til fri benyttelse af alle medlemmerne.

Med hensyn til de nye broer i området mellem yder og inderhavn, skal der spundses først, det vil blive udsat lidt endnu da Henning Larsen lige PT er på sygehuset og lige skal oven på i løbet af sommeren, så det kan tidligst blive i foråret 2018, det er først noget der bliver planlagt i efteråret sammen med Lasse og Rikke.

Formandens beretning blev godkendt.

  1. Fremlæggelse af revideret regnskab 2016 – Formand Per Mogensen, da kasseren var forhindret:

    Regnskabet var udleveret fra generalforsamlingens start og blev gennemgået, og der var ingen spørgsmål til regnskabet.

    Forsamlingen godkendte herefter regnskabet.

  1. Valg af bestyrelse: 4 bestyrelses medlemmer er på valg.

    Per Mogensen, modtager ikke genvalg

    Thorsten Rasmussen, modtager genvalg, genvalgt

    Per Dam, modtager genvalg, genvalgt

    Martin Schirmer (Fnug), modtager ikke genvalg

    Nye bestyrelsesmedlemmer:

    Rikke Lützen-Laursen

    René Madsen

Valg af suppleanter:

Jørgen Knudsen

Jan Elmholt

Valg af revisor:

Poul Holdt

Revisorsuppleant:

Jens Arne Mikkelsen

  1. Indkommende forslag: Ingen

  1. Eventuelt:

  1. Rikke understreger, at alle bådene skal være væk fra vinter parkering inden 1. Maj

  2. Der bliver spurgt om der ikke kunne komme flere ferskvands haner på havnen

  3. Renovering af broer i havnen. Det er ejeren der står for vedligeholdelse af broerne.

  4. Hvad sker der med gæstebroen. Den vil blive renoveret i løbet af sæsonen

  5. Der vil blive undersøgt om der kan søges tilskud til udgravning af havnen

    Referent

    Per Mogensen

 


 

 

Referat af generalforsamling d.16.4.2016

Generalforsamlingen blev afholdt på Terrassen, Humlum Camping.

Fremmødt: 26 deltager.

Formand Per Mogensen (PM) bød velkommen, hvorefter der blev valgt en dirigent.

Dagsorden som følger:

1. Velkomst, samt valg af dirigent – Harry Vittrup, som kunne konstaterer at generalforsamlingen var indvarslet korrekt.

2. Valg af stemmetællere: Michael, Jørgen Knudsen

3. Formandens beretning.

Siden sidste generalforsamling, har vi ikke haft nogen projekter igangsat. De planer der har været på tale ved sidste generalforsamling, og i forbindelse med renovering af havnen imellem yder og inderhavn, er lagt lidt på is. Årsag herfor er, at den retssag som Campingpladsen har været igennem vedrørende den nye servicebygning, har uventet trukket hårdt på campingpladsens likvider. Det forventes dog, at renoveringsplanerne tages op igen allerede næste år (2017).

Af renoveringsplaner kan nævnes, at der var tale om at spunse på begge sider af stykket imellem inder og yderhavn, samt etablering af 6 nye broer.

Der er igen i år, blevet udgravet i indsejlingen, samt ved den gamle bro hvor der var en top i midten. Broen er nu væk, og der skulle gerne komme 3 nye broer. I indsejlingen er der nu en dybde på min.3 meter men det forventes at blive mindre ca. 2 meter.

Vi har siden sidste generalforsamling endeligt modtaget de sidste penge fra LAG fonden, og som vi har ventet på i nu næsten 3 år. Det har været et langt sejt træk som nu er slut. Nu kan vi endelig komme videre.

Der har været ønsker fra medlemmer, om at tilkøbe lauget nogle ting. Dette har bestyrelsen iværksat således, at der er indkøbt følgende –

1.stk. Ny spil til mastekranen med wire.

1.stk. Rustfri dykpumpe med langt kabel og slange.

1.stk. Højtryksrenser 160 bar, som kun er til brug ved havnen. Når den benyttes, skal man huske at slukke for den ved pauser.

Det forventes yderligere, at indkøbe noget træ som skal bruges til at etablere læskærme ved pavillonen. Der er planlagt at lave 3. stk.

Vedr. medlemskort 2016 er der ikke blevet lavet nogen. Derfor er medlemskortet fra 2015 stadigt gyldigt og kan forvises eks. ved Sejlerbixen.

På vores hjemmeside er der under fanen aktiviteter, samt ligeledes på campingpladsens hjemmeside, oplyst hvornår der afholdes aktiviteter på havnen. Havnefesten er overtaget af Bådelauget, og vil blive afholdt på samme måde som sidste gang og hvor vi sørger for, at der er optændt i den store grill, og hvor man så selv medbringer det man ønsker at spise. Vores dejlige husorkester Passion-Band, levere igen i år musik og underholdning. Alle er velkomne.

Tursejlerfesten blev sidste år afholdt på terrassen, og med en stor tilslutning. Vi håber på at gentage succesen i år.

Bådoptagning er i år flyttet til weekenden efter campingpladsen lukker. Campingpladsen holder som noget nyt, åbent hen og tilmed efterårsferien, hvorfor bådoptagningen flytter med.

Ud over info på vores hjemmeside, kan man også holde øje med opslag på informationstavlerne, både på havnen og på campingpladsen.

Jeg vil hermed afslutte min beretning, og ønsker alle en rigtig god sejlersæson.

Formandsberetningen blev godkendt.

4. Fremlæggelse af revideret regnskab 2015 – Kasser Martin Schiermer.

Martin udleverede og gennemgik regnskabet og der rejste sig et spørgsmål om, at der ikke syntes at se hvorledes regnskabet starter. Hertil blev fremvist saldooversigt fra Banken, og der kunne ses beholdningen startsaldo. Dette beløb var ikke blevet noteret som startbeløb i regnskabet hvilket var en fejl. Martin redegjorde herfor.

Der blev stillet spørgsmål om, at man ikke kunne se nogen kontingent indtægt. Årsag herfor var, at man året inden havde modtaget dobbelt kontingent fra Campingpladsen, hvorfor der ikke indeværende skal opkræves kontingent, således dette er udlignet. Der har i den mellemliggende periode været kontingentstigning, hvorfor bådelauget skal opkræve differencen imellem gamle forudbetalt kontingent på kr.125,- og nuværende kr.200,-

Forsamlingen godkendte herefter regnskabet.

5. Valg til Bestyrelsen - 2 Bestyrelsesmedlemmer

a) Martin Schiermer modtager genvalg – Genvalgt

b) Per Rytter modtager ikke genvalg –

Chris Jershauge blev valgt.

c) Der skal vælges 2 suppleanter -

1.sup.   Ann Elmholdt

2.sup.   Jørgen Knudsen

d) Valg af Revisor – Rikke Lützen-Laursen

e) Valg af revisor suppleant – Jens Arne Mikkelsen

6. Indkommende forslag – Ingen

7. Eventuelt:

a)            Harry Vittrup spørger, om de der har en sejlbåd, ikke godt vil ordne det tovværk der sidder og larmer når det blæser.

b)           Der blev nedsat et festudvalg, her til tursejlerfesten.

- Ann, Jens og Rikke.

c)            Tømmeflåden skal igen i år sættes ud. Der diskuteres hvorledes udbedring af punkteret tanker kan repareres. Per Dam forestår projektet.

d)            Hvem er myndighed når der opstår uenighed, som eks. Gæstesejler der ikke overholder reglerne, hvortil det præciseres, at Rikke og Lasse er myndigheden og skal kontaktes i alle spørgsmål herom.

e)            Der blev forespurgt til brodele som er bortkomne under vinterens vejr og som henligger eks. På øen eller på stranden.

Rikke forklarede, at man som ejer af broerne selv havde forpligtigelse til at sørge for, at broerne er i en god og ordentlig stand.

f)            Der blev spurgt til om yderhavnen kunne udgraves, hvortil Rikke oplyste, at kostpris for en sådan er kr. 275.000,- og at det af den grund ikke havde første prioritet nuværende. Hovedårsagen til den ret høje pris ligger ikke i selve opgravningen, men i bortskaffelsen af det opgravede bundslam, som skal betragtes som miljøgiftig affald.

g)            Rikke oplyste, at der i vinter var blevet kørt 3 store trailere fyldt med bildæk væk, bildæk som har ligget i havnen. Det er IKKE tilladt at benytte bildæk som stødpuder på broerne.

h)            Sidst skal der lyder en stor tak til Holger Gerlach´s indsats som revisor og en stor tak til Per Rytter som bestyrelsesmedlem.

Referent

 

Martin Schiermer

 

 

 

 

Referat af generalforsamling d.18.04.2015

Generalforsamlingen blev afholdt på Terrassen, Humlum Camping.

Fraværende: Kasser; Martin Hansen, bestyrelsesmedlem; Per Dam

Formand Per Mogensen (PM) bød velkommen, hvorefter der blev valgt en dirigent.

Dagsorden som følger:

1. Velkomst, samt valg af dirigent – Harry Vittrup, som kunne konstaterer at generalforsamlingen var indvarslet korrekt.

2. Valg af stemmetællere (Dette besluttede forsamlingen at vælge ved behov.)

3. Formandens beretning.

Siden sidst, er der ikke blevet lavet nogen projekter, de blev afsluttet sidste år, de næste ting der har været talt med Lasse og Rikke om er; lamper og strøm i yderhavnen, der skal renoveres, så det bliver som ved vejen. Vi har snakket om at mellem yderhavn og inderhavn, kommer der 6 nye broer, der skal spundses og graves før vi komme i gang, så det kan tidligst blive i foråret 2016.

Vi har haft nogle store udfordringer med at få penge hjem fra Fiskeri-LAGen, der var søgt midler hjem til renovering af havnen. Vi mangler Kr. 47.000.- som vi har lagt ud af klubkassen, vi var blevet lovet at pengene ville blive udbetalt april 2014, der kom flere datoer men der skete ingen ting, trods mange opringninger til forskellige styrelser. Det ligger nu ved Land og By, men vi ved stadig ikke noget, men nu er pressen gået ind i sagen.

Tur sejladsen gik sidste år til Gyldendal, hvor Tom, Anette, Jan og Ann stod for turen. Ifølge dem der var med på turen, var det en helt fantastisk tur, den næste tur kommer først i september 2015.

Der er igen i år blevet gravet i indsejlingen over 2 dage, der blev også gravet i yderhavn ved nogle af pladserne mod fjorden.

Spørgsmål ang. uddybning af inderhavn - Per er ved at lave sandpumpe, planen er at den skal, hvis den kommer til at køre, bruges til at uddybe hele havnen, men først efter bådene er kommet op.

4. Fremlæggelse af revideret regnskab 2014 – Formand Per Mogensen

Regnskabet blev forelagt og godkendt.

5. Valg til Bestyrelsen - 3 Bestyrelsesmedlemmer

1a) Per Mogensen modtager genvalg – Genvalgt

2a) Axel Gadegaard modtager ikke genvalg – Thorsten Rasmussen

3a) Per Dam modtager genvalg - Genvalgt

3a) 2 suppleanter  -    1.sup.   Kristian Andersen

2.sup.   Ann Elmholdt

4a) Valg af Revisor – Holger Gerlach genvalgt

5a) Valg af revisor suppleant – Jens Arne Mikkelsen

6. Indkommende forslag – Ingen

7. Forslag til vedtægts ændring, kontingent stigning fra Kr. 125.- til Kr. 200.-

Godkendt.

8. Eventuelt:

Harry Vittrup spørger, om de der har en sejlbåd, ikke godt vil ordne det tovværk der sidder og larmer når det blæser.

Per Mogensen gør opmærksom på at han er blevet bedt om at sige, på Lasse og Rikkes vegne, at almen oprydning efter forårsklargøring er en selvfølge.

Referent

 

Per Mogensen

 

 

 

 

Referat af generalforsamling d.19.04.2014

Generalforsamlingen blev afholdt på Terrassen, Humlum Camping.

Formand Per Mogensen (PM) bød velkommen hvorefter dagsordenen blev gennemgået og godkendt.

Dagsorden som følger:

1. Velkomst, samt valg af dirigent – Harry Vittrup

2. Valg af stemmetællere (Dette besluttede forsamlingen at vælge ved behov.)

3. Formandens beretning.

Siden sidst, er vi blevet færdige  med at spunse og lave den sidste del af projektet i havnen.

Der har været nogen udfordringer med Naturstyrelsen, med at få udbetalt de sidste penge til projektet, og der er blevet indsendt en klage.

Vi vil som sidste år, prøve at lave en oprydnings dag på havnen, pga. den rod stormen Bodil lavede.

Tur-sejladsen gik sidste år til Struer, der var stor opbakning, næste gang der er tur er den 1. lørdag i september.

Der er blevet uddybet i indsejlingen, og flere steder i havnen, da vi havde gravemaskinen i 2 dage.

4. Fremlæggelse af revideret regnskab 2013. – Kasser Peder Olesen

Regnskabet blev forlagt og godkendt.

5. Valg til Bestyrelsen - 2. Bestyrelsesmedlemmer

1a) Peder Olesen modtager ikke genvalg – Martin Hansen blev valgt  for en 2 års periode.

2a) Per Rytter – Genvalgt

2. sup. Jørgen Rindsborg

3a)2. suppleanter -    1.sup. Kristian

4a)Valg af Revisor – Holger Gerlach genvalgt

5a)Valg af revisor suppleant – Jens Arne Mikkelsen

6. Indkommende forslag – Ingen

7. Eventuelt:

Der blev spurgt til indkøb af diverse nytteting til havnen, så som pumpe,   højtryksrenser  mm.

Svar: Bestyrelsen har besluttet at vente med indkøb af nytteting til havnen, indtil foreningens gæld er afviklet.



Referent

 

Martin Hansen

 


----------------------------------------------------ooooooooooooooooo-------------------------------------------------

 

Bestyrelses møde 18/7-12

Vi er PT. 91 medlemmer.

På bestyrelses mødet blev der bla. diskuteret:

Uddybning af havnen.

Evt. indkøb af telt til klubben, vi undersøger om der kunne findes en  sponser.

Påbegyndelse af arbejde med spunds og fliser, langs vejen ved  yderhavnen.

Indkøb af kasketter med klub logo.

Dato for tur sejlads fra Humlum er fastsat til 1. weekend i september,hvis der er dårligt sejler vejr, vil arrangementet blive afholdt på terrassen.

Der vil blive lagt trægulv i pavillonen.

Vi vil forsøge at sætte vores vejrstation op i det røde hus.

---------- O ----------

 

 

Generalforsamling d.21/4-2012

1. Velkomst  samt valg af dirigent.

Poul Holt blev valgt.

 

2. Valg af 2 stemmetællere

Finn og Bodil blev valgt.

 

3. Formandens beretning.

Formanden bød velkommen.

Sidste år stod bådelauget for udgravning af havnen, så der var fine sejlerforhold.

Pga. nye broer i inderhavnen, kom der en stigning af broleje.

Henning Larsen har puklet for at få broerne færdige til sæson start.

Pavillonen er blevet benyttet flittigt af både sejler og turister.

De gange der var forsøgt arrangeret ture til andre havne, har de måttet aflyse pga. vejret.

Vi har modtaget 5.000,- kr. i sponsorat fra turistforeningen.

Aksel Gadegaard har fået 2 af hans elever, fra teknisk skole, til at lave en vejrstation, som vil blive opsat ved fiskerhuset.

 

Havne byggeri.

På 3 år er gæstekajen og pavillonen blevet renoveret og fiskerhuset er bygget om med nye toiletter.

Formanden takkede bestyrelsen for det gode samarbejde, da han har måtte trække sig pga. skrantende helbred.

Formanden sluttede med at ønske bestyrelsen god vind fremover.

 

4. Fremlæggelse af revideret regnskab.

Kassereren ”Per” gennemgik regnskabet, det blev godkendt.

 

5. På valg.

Formanden vælges for 1 år.

Per blev valgt til formand.

 

1. Bestyrelses medlem, Peder Olesen modtager genvalg.

Peder blev valgt til kasserer.

Per Rytter blev valgt til bestyrelsen.

 

2. Suppleanter.

Per Dam og Jørgen Rindsborg blev valgt.

 

Revisor, Holger Gerlach modtager genvalg.

Holger blev valgt

Kurt Poulsen blev suppleant.

 

6.        Indkommende forslag.

Axel Andersen vil gerne selv lave et stativ til garn, nord for campingpladsen.

Forslaget blev forkastet, da den nuværende plads vil blive renoveret.

 

7.        Forslag til vedtægtsændring.

§ 6. Tilføjes ”På generalforsamlingen vælges på ulige år 3 medlemmer og på lige år vælges 2 medlemmer. Efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig selv med 1 formand og 1 kasserer, dog skal formanden have mindst 1 års ancinitet i bestyrelsen.

 

8.        Harry Vittrup ytrede sin utilfredshed ang. manglende opbakning fra bestyrelsen, når

man søger hjælp til bla. maling af fiskerhuset, han syntes at det er uforskammet, at ingen fra bestyrelsen

viste sig derude.

Referent

Bodil Mogensen